Udskriv

Tirsdagstræning (Yngling)

Skrevet af Niels Duelund.

Seniorafdelingens tirsdagstræning i Yngling bliver også i år et tilløbsstykke.
Vi mødes hver tirsdag gennem sæsonen.

    Første tirsdagstræning er 2/5-2017
    Mød op ca. kl. 17.30

Fokus i træningen er at vi alle bliver bedre sejlere, og med den fokus som kapsejlads giver dig, er det nærmest umuligt at undgå :-)
Der kræves ikke de store forudsætninger, og vi sammensætter besætninger, hvis ikke du allerede er med i én, sådan at du får så meget ud af det som muligt.
Selvom du måske ikke regner med at kapsejlads lige er dig, så mød gerne op og få det prøvet af. Vi er mange som kommer tilbage år efter år.
Såvel private både, som klubbens Ynglinge deltager i træningen, og ambitionen er at det oftere skal lykkes os at tiltrække deltagere fra søens andre klubber.

Vi starter "fra bunden", forstået på den måde at vi første gang ser på bådens stand og trim. De efterfølgende tirsdage vil vi tage fat i starter, taktik, brug af kompas, kapsejladsregler, -fif og meget andet.

En typisk tirsdag:

  • Vi mødes, sådan at bådene er tilriggede kl 18.00.
  • Kl 18.00 holder vi et kort skippermøde, hvor vi orienterer om dagens program og fokuspunkter.
  • Sejladserne (ofte 3-6 starter) afsluttes sådan at vi går i havn ca. kl. 20:00.
  • Efter afrigning af bådene runder vi af med en debriefing (vi stræber efter at afslutte inden kl 21:00), hvor kommentarer og spørgsmål fyger rundt i lokalet.

Hvis du har spørgsmål så kontakt gerne en af os.
Tilmelding sker til Per.

Sejlerhilsener

  • Per e-mail: 2.formandXXfarumsejlklub.dk
  • Niels Henrik, e-mail: lene.nhoXXpc.dk
  • Jan, e-mail: seniorlederXXfarumsejlklub.dk
  • Niels, e-mail: fasXXduelund.dk

PS: XX skal erstattes med @, men vi skriver det sådan for ikke vores e-mail adresser skal blive brugt til spam.

Bliv Medlem

Klik her for medlemsportal

Leder du efter sejlklubbens medlemsportal for at melde dig ind, betale kontingent og/eller bådplads samt tilmelde dig til undervisning, så brug ovenstående link.

Kommende aktiviteter

Lør Dec 16 @13:30 -
Julefrokost

Seneste annoncer