Bundmalingssag i høring

Udskriv
PDF

imageMiljøministeren indstiller at forbuddet mod brug af bundmalinger udskydes indtil 1. januar 2015. Udskydelsen begrundes med fravær af virksomme alternativer til de nuværende bundmalinger. Dansk Sejlunion bakker op om ministerens indstilling.

I sit høringssvar skriver Dansk Sejlunion blandt andet; at man intensivt har fulgt udviklingen af alternativer og testet en række af alternativerne uden at der har været et gennembrud.

For sejlerne er denne udskydelse af vital betydning for at sejlsporten og fritidssejladsen fortsat kan eksistere på acceptable og sikre vilkår, da et forbud pr. 1. januar 2012 ville medføre meget store negative konsekvenser. Som organisation for lystsejlerne, der om nogen værdsætter et rent havmiljø, skal Dansk Sejlunion dog være de første til at beklage, at det ikke er lykkedes at finde brugbare alternativer til afløsning af de traditionelle bundmalinger.

Tre års arbejde er ikke forgæves

På trods af de manglende resultater, når det gælder udvikling af alternativer, har Dansk Sejlunions arbejde på dette område ikke været spildt. Vores testning har betydet at vi forsat er den organisation der ved mest om området. Vores seriøse arbejde i Miljøstyrelsens følgegruppe giver respekt og betyder at dialogen i dag er meget mere præget af gensidig forståelse end tidligere.

Verdens skrappeste lovgivning

Danmark har i dag en af verdens skrappeste lovgivninger på området. Det betyder, at de traditionelle biocidholdige malinger, der findes på markedet, er mere miljøvenlige men også mindre effektive. For sejlerne har det til gengæld medført problemer med øget begroning. Dansk Sejlunion anser derfor den nuværende regulering for et godt kompromis mellem hensynet til miljøet og hensynet til søsikkerheden.

Er tre år nok?

Dansk Sejlunion foreslår at udsættelsen ses i sammenhæng med EU's biociddirektiv, som er under udarbejdelse. Direktivet er allerede nu voldsomt forsinket, og det kan være svært at forudsige, om det er færdigt i 2015. Da direktivet bliver den fremtidige regulering, foreslår Dansk Sejlunion, at man ikke sætter tidsgrænse på, men afventer færdiggørelsen af biociddirektivet.

Hvis udsættelsen gennemføres, kan vi ønske hinanden tillykke med, at sejlerne ikke er bragt i en ulykkelig situation. Dette ved vi ikke før mellem jul og nytår.

Glædelig jul
Dansk Sejlunion

Kommende aktiviteter

Tor Maj 24 @18:30 -
Torsdagsmatch
Ons Maj 30 @19:00 - 21:00
KU-møde
Tor Maj 31 @18:30 -
Torsdagsmatch
Tor Jun 07 @18:30 -
Torsdagsmatch
Tor Jun 14 @18:30 -
Torsdagsmatch
Loading...

Farum Sejlklub • Frederiksborgvej 101 • 3500 Værløse • Email: info@farumsejlklub.dk